THE 3.
BMW 320d Touring – årets Businessbil 2020.

”En sjov, hurtig og komfortabel køremaskine”. Tre stærke argumenter for at BMW 320d Touring nu kan kalde sig ”Businessbilen 2020”.

Den kompetente jury - bestående af otte firmabilister og medlemmer fra fagforeningen Business Danmark, to motorjournalister fra Jyllands-Posten og en fysioterapeut – testede over to dage sidst i oktober 10 forskellige biler for at kåre den mest komplette firmabil.

Konkurrencen var hård, men BMW 320d Touring trak det længste strå, og har netop modtaget den prestigefyldte titel.

Begrundelser for valget.

Vinderbilen fik ros for sit lave støjniveau og høje kabinekomfort med gode sæder og god plads for både fører, bagsædepassagerer og bagage. Vigtige parametre for firmabilister, der tilbringer mange arbejdstimer bag rattet.

Tobias Bai, formand for Arbejdsmiljøudvalget i Business Danmark: ”BMW’ens køreegenskaber begejstrede virkelig testkørerne. Motoren har stort overskud, bilen ligger knivskarpt på vejen og sædet kan bedst sammenlignes med et skræddersyet jakkesæt, som giver dig følelsen af, at du tager bilen på”.

Stig Holm, fysioterapeut og afdelingsleder i Arbejdsmiljøcentret i Kolding: ”Førerpladsen skal sammenlignes med arbejdsstationen på en kontorarbejdsplads. Og her rummer BMW´en mange gode facetter. Den har et meget behageligt rat med flere indstillingsmuligheder og instrumentpanelet er intuitivt vendt mod føreren. Det er et stort plus, at bilens sæde kan forlænges, så man får støtte under hele låret og i den testede version kan hele førersædet justeres elektronisk, så det omfavner dig”.

Lars Bundgaard, formand for Trafikpolitisk udvalg hos Business Danmark, uddyber, hvad der ligger bag valget: ”BMW 320d Touring er en vinder, som har de klassiske firmabilsdyder. Men den er samtidig en bil, hvor der er lagt vægt på køreglæde og fantastiske køreegenskaber uden at gå på kompromis med komforten. Tag dertil et meget brugervenligt infotainmentsystem og mulighed for avanceret sikkerhedsudstyr”, siger Lars Bundgaard.

Om testen og kåringen

Den eneste biltest med fokus på bilen som arbejdsplads, og hvor brugerne har det afgørende ord.

  • Første kåring fandt sted i 2006 og blev navngivet ”BusinessBilen 2007”.
  • Fagforeningen Business Danmark og Jyllands-Posten står bag testen.
  • Juryen består af otte professionelle firmabilister, to motorjournalister og en fysioterapeut. Business Danmark har som organisation ingen indflydelse på valg af vinderen.
  • Testen foregår over to dage, hvor juryen vurderer bilernes køreegenskaber, komfort, ergonomi, udstyr og økonomi.

FIND JAN NYGAARD AS

Kgs. Lyngby
Firskovvej 33
2800 Kgs. Lyngby
Telefon:
4588 6600
Mail:
Skriv til os
København
Englandsvej 389
2770 Kastrup​
Telefon:
3259 4611
Mail:
Skriv til os
Ishøj
Baldersbækvej 13
2635 Ishøj​
Telefon:
4345 9933
Mail:
Skriv til os
Ejby
Erhvervsvej 1-7
2600 Glostrup
Telefon:
4588 6600
Mail:
Skriv til os