REKRUTTERING.

KOM MED PÅ HOLDET.

Hos Jan Nygaard AS er der højt til loftet og et dynamisk miljø. Vi drives af, og trives med, store idéer og mange deadlines, og her er to dage sjældent ens. Medarbejderne hos Jan Nygaard AS har forskellige fagligheder og kompetencer, men fællesnævneren for alle er, at vi er serviceorienteret, engagerede, omstillingsparate, detaljeorienterede og kan indgå i relationer på en konstruktiv måde.

Se vores aktuelle stillingsopslag, eller send os en uopfordret ansøgning - vi har nemlig altid brug for nye talentfulde kolleger, der vil være med til at udvikle virksomheden og tør udfordre vores måde at tænke på.

Faglig nysgerrig og gode kompetencer inden for eget felt er naturligvis vigtigt, men vi lægger især vægt på, de personlige kvaliteter: Gode samarbejdsevner, serviceorienteret både i forhold til kunder og kollegaer, engageret og udviklingsorienteret på både virksomhedens og egne vegne med ordentlighed og detaljefokus som højprioritet.

Vi er altid på udkig efter spændende mennesker, der kan være med til at udvikle Jan Nygaard AS, der er mange veje ind i virksomheden. Drømmer du om en karriere som mekaniker, reservedelsekspedient, pladesmed, værkfører, salgskonsulent, salgsassistent, product genius, klargøringsmand, lagermand, regnskabsassistent, receptionist, værtinde etc. Så er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

For at vi kan matche dig bedst muligt med det rigtige job, bedes du være omhyggelig i din beskrivelse af dine kvalifikationer og dine ønsker til jobbet.

Har du søgt uopfordret og efterfølgende ser et opslået job, som du finder interessant, opfordrer vi dig, for en god ordens skyld, til at søge det konkrete job, også selvom du tidligere har sendt en uopfordret ansøgning og derfor er oprettet i vores kandidatbank.

REKRUTTERINGSPROCES.

Vi får rigtig mange ansøgninger og henvendelser, så vi anbefaler derfor at du vedhæfter en kortfattet ansøgning med et overskueligt cv.

SEND DIN ANSØGNING VIA HJEMMESIDEN.

Når du søger en ledig stilling hos Jan Nygaard AS, skal din ansøgning altid sendes elektronisk via et link i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

NÅR VI HAR MODTAGET DIN ANSØGNING.

Alle ansøgninger gennemgås løbende eller lige efter endt ansøgningsfrist. Der udvælges et antal kvalificeret kandidater, som bliver inviteret til samtale.

SAMTALERNE.

Under samtalen skal vi på kort tid lære hinanden bedre at kende. Vi vil forsøge at få et grundigt indtryk af dig, dine forventninger, ønsker og kvalifikationer. Du får et indblik i jobbets opgaver, arbejdsgange, Jan Nygaard AS som arbejdsplads og vores kultur og værdier.

TALENTTEST – TT38.

Hos Jan Nygaard AS er talenttest en del af rekrutteringsprocessen. Talenttesten bruges til at se nærmere på, hvordan du håndterer forskellige situationer, hvad din holdning er til at skabe relationer, din arbejdsstil etc. En udarbejdelse af en talenttest, er et værktøj til at finde det bedste match i forhold til stillingen, lederen og teamet. Det er derfor vigtigt, at du svarer ærligt, på de spørgsmål du bliver stillet og ikke svarer det, du tror, at vi gerne vil høre. Testen udføres i nogle tilfælde før samtale, mellem samtaler eller til sidst i processen.

ANSÆTTELSE.

Når du er blevet ansat hos Jan Nygaard AS, så er det vigtigt for os, at du hurtigt falder til i dit nye job. Vi har et introduktionsprogram som sikrer at du lærer virksomheden, vores produkter, vores kultur og værdier og ikke mindste dine nye kollegaer at kende.

GODE RÅD TIL DIN ANSØGNING.

VIS HVEM DU ER.

Uanset om du søger en opslået eller en uopfordret ansøgning, er det vigtigt, at vi får et klart billede af hvem du er. Vi vil gerne vide lidt om:

  • Kvalifikationer der er relevante ift. stillingen.
  • Din motivation for at søge stillingen.
  • Dine personlige egenskaber, værdier og forventninger til et ansættelsesforhold.

GØR DET KORT.

Vi modtager rigtig mange henvendelser og ansøgninger, så vi anbefaler derfor at du udarbejder en kortfattet ansøgning og vedhæfter et overskueligt cv.

Når din ansøgning er sendt, vil du altid umiddelbart efter modtage en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Herefter kan ventetiden føles lang, da selve behandlingstiden af ansøgningerne kræver ressourcer og tid. Hele rekrutteringsprocessen kan tage op til otte uger, men vi arbejder altid på at give hurtigt besked om, hvorvidt du er gået videre i processen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

FIND JAN NYGAARD AS

Kgs. Lyngby
Firskovvej 33
2800 Kgs. Lyngby
Telefon:
4588 6600
Mail:
Skriv til os
København
Englandsvej 389
2770 Kastrup​
Telefon:
3259 4611
Mail:
Skriv til os
Ishøj
Baldersbækvej 13
2635 Ishøj​
Telefon:
4345 9933
Mail:
Skriv til os
Ejby
Erhvervsvej 1-7
2600 Glostrup
Telefon:
4588 6600
Mail:
Skriv til os