ANSVARLIGE OG ENGAGEREDE PLADESMEDLÆRLINGE SØGES. 

VI SØGER BÅDE TIL EJBY OG KØBENHAVN.

Vi søger et par flittige og ansvarsbevidste lærlinge til pladeværkstedet. Har du interesse for biler? Har du lyst til at arbejde i en attraktiv branche, med særdeles gode jobmuligheder efter endt uddannelse? Så er det måske dig vi søger.

Jan Nygaard AS er Danmarks førende BMW og MINI forretning placeret i København, Ejby, Kgs. Lyngby og Ishøj. Vi er 220 medarbejdere, der hver dag er 100 % dedikeret omkring at betjene og servicere vores eksisterende kunder, så vores kundeservice matcher BMW’s høje standard.

Du bliver en del af vores stærke eftermarkedsteam på skadecenteret, hvor alle dagligt yder deres bedste. Der er høje krav fra leverandørerne til vores medarbejdere - så du skal prioritere din uddannelse og have ønsket om at blive branchens bedste!

Vi har et pladeværksted med gode muligheder for at komme bredt omkring i uddannelsen som pladesmed. Vores nye lærling vil blive lært op i almindeligt skadearbejde, aluminiumskadearbejde samt arbejde i Car-O-Liner opretter bænke.

Personlige kvalifikationer

  • Du er fleksibel, imødekommende med gode samarbejdsevner
  • Du har et stort gå-på-mod og kan bevare smilet og den positive indstilling når tingene går stærkt
  • Du har sans for kvalitet og øje for detaljen
  • Du har gennemført eller er klar til at starte på grundforløbet. Den rette kandidat tager vi gerne i praktik eller ansætter midlertidig inden start af grundforløb

Vi tilbyder

  • En interessant, alsidig og spændende uddannelse
  • Personlig og faglig udvikling i en udfordrende og travl hverdag
  • Et professionelt bilhus der udvikler sig i takt med kundernes behov

Du får mulighed for at arbejde i en organisation i vækst og med to af verdens stærkeste brands – BMW og MINI. Vi tilbyder desuden sundhedsforsikring, frokostordning og gode personaleforhold.

Du vil komme til at arbejde i et godt og aktivt arbejdsmiljø blandt dygtige og engagerede kollegaer, hvor du løbende vil få indflydelse på din egen hverdag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Tonny Haugsted på telefon 5213 1350. Send din ansøgning og CV til HR-Koordinator Tannie Rosenørn på mail job@jan-nygaard.dk. Vi behandler ansøgninger løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Arbejdssted: Erhvervsvej 1, 2600 Glostrup/Ejby eller Bjørnbaksvej 8, 2770 Kastrup.

FIND JAN NYGAARD AS

Kgs. Lyngby
Firskovvej 33
2800 Kgs. Lyngby
Telefon:
4588 6600
Mail:
Skriv til os
København
Englandsvej 389
2770 Kastrup​
Telefon:
3259 4611
Mail:
Skriv til os
Ishøj
Baldersbækvej 13
2635 Ishøj​
Telefon:
4345 9933
Mail:
Skriv til os
Ejby
Erhvervsvej 1-7
2600 Glostrup
Telefon:
4588 6600
Mail:
Skriv til os