HVORFOR JAN NYGAARD AS.

Hvorfor vælge Jan Nygaard AS?

Vi tilbyder dig en unik arbejdsplads, hvor du vil opleve, at vi hjælper hinanden, har en ligeværdig dialog og frihed under ansvar. På personaleområdet er vores drøm, gennem viden og kompetenceudvikling, at skabe Danmarks bedste arbejdsplads indenfor automobilbranchen.

Hos Jan Nygaard as er det vores mål at give vores kunder en positiv oplevelse ved at yde en service og kvalitet, der er anderledes, overraskende og bedre end forventet – det samme gælder når det kommer til vores medarbejdere.

Hos Jan Nygaard as har vi en arbejdsplads, som vi er stolte af. Det er vigtigt for os, at vi er en arbejdsplads med spændende arbejdsopgaver og en høj faglighed. Samtidig er det vigtigt, at vi har et arbejdsmiljø som understøtter en moderne livsførelse, hvor der er behov for stor fleksibilitet og individuelle løsninger. Vi tror på frihed under ansvar, men forlanger til gengæld, at du hver dag vil gøre dig umage for at leve op til Jan Nygaard AS vision om, at være den markedsledende og trendsættende BMW og MINI forretning i Europa.

Som medarbejder hos Jan Nygaard AS vil du opleve en dynamisk arbejdsplads i flotte rammer, hvor det er rart at være. Vi klæder dig godt på fra start, giver dig mulighed for at udvikle dig inden for organisationen og vi støtter op om videreuddannelse.

UDDANNELSE OG KARRIEREUDVIKLING.

Din karriere er noget vi skaber sammen.

Vi sætter fart på din udvikling, giver dig fantastiske muligheder for at hjælpe dig til at blive den bedste indenfor dit felt. For vi har høje ambitioner – også på dine vegne.

Er du lige så ambitiøs som os? Vi har en high performance-kultur. Det betyder at, vi stræber efter at være de bedste til det, vi laver – og at gøre dig til den bedste til det, du laver. Med andre ord, starter din udvikling fra den dag du underskriver ansættelseskontrakten og forsætter lige så længe, du er hos os. Vi tilbyder en række forskellige udviklingsmuligheder, som du kan læse mere om her.

Belønning og anerkendelse.

Belønning motiverer og handler ikke om blot løn, men også i den grad om anerkendelse og udviklingsmuligheder. Hos Jan Nygaard AS er der en god balance mellem din indsats og den belønning du får. Udover løntillæg og bonussystemer, har vi hos Jan Nygaard AS fokus på anerkendelse af den enkelte, fx at der bliver givet konstruktivt kritik, ros og generel opbakning, så du føler dig set, hørt og respekteret. Udviklingsmuligheder kan handle om at få tilpasset udfordrende opgaver, muligheder for efteruddannelse eller et evt. karriereskifte 

Ros og fejring af de små succeser.

Hos Jan Nygaard AS har vi alle et medansvar i forhold til at skabe en kultur, hvor vi roser og anerkender hinanden for hjælpsomhed, den gode indsats, det gode humør, den flotte biludstilling mv.

Hos os gør vi et stort nummer ud af at fremhæve de små succeser, da man ved at fejre delmål får øje på, at man HAR gjort en indsats og har rykket sig. Man skaber gode historier, som lever videre i organisationen. Historierne genererer sammenhængskraft og styrker motivationen. Der er nemlig et stort læringspotentiale i at høre historier om, hvordan andre håndterer sager og problemstillinger, man selv står i.

 

BMW ACADEMY.

Branchens førende træning.

Når du bliver en del af Jan Nygaard AS bliver du også en del af et af verdens mest anerkendte, respekterede og innovative mærker – BMW og MINI. Gennem BMW Group Training vil du blive tilbudt branchens førende træning via specialopbyggede træningsmoduler. Alt afhængig af hvilken jobrolle du varetager, vil du få mulighed for at følge en bestemt træningssti - også kaldet Initial Certification Training (ICT) - for at klæde dig bedst muligt på, i forhold til den viden og de færdigheder, du skal bruge for at dygtiggøre dig indenfor dit felt. Træningsforløbet aftales med din nærmeste leder og munder altid ud i en certificering.

Udvikling af medarbejdere er udvikling af virksomheden.

Uddannelse og videndeling er vigtige elementer i Jan Nygaard AS, og blandt andet derfor vi har vores eget Academy. Vi mener at udvikling er to-siddet, hvor udvikling både spiller en afgørende rolle i forhold til medarbejderens effektivitet, engagement og motivation, og på den anden side er afgørende for virksomhedens egen vækst og udvikling.

Jan Nygaard AS Academy tilbyder i dag onboarding, salgstræning og motivationssamtaler - men fremtiden byder på flere spændende udviklingstiltag.

Onboarding - det sidste skridt i en vellykket rekruttering.

Hos Jan Nygaard AS starter onboarding forløbet fra kontrakten er underskrevet og forsætter indtil din 3 månederssamtale.

Formålet med vores onboarding forløb er, at den nyansatte skal opleve en varm, engagerede og troværdig velkomst med fokus på oplysning og undervisning. Via løbende kontakt med den nyansatte ønsker vi at fjerne en evt. usikkerhed og styrke glæden til at påbegynde nyt arbejde. Jan Nygaard AS onboardingforløb sikrer, at du som ny medarbejder hurtigere forstår kulturen, får opbygget en god relation til dine kollegaer og leder og at der er overensstemmelse mellem ambitioner, forventninger og kompetencer.

Hos Jan Nygaard AS evaluerer vi løbende på vores pre- og onbordingforløb, så vi hele tiden sikre en kontinuerlig udvikling. Som ny medarbejder ser du med nye friske øjne på vores virksomhed, og derfor er vi er meget interesseret i at høre om dine oplevelser og idéer.

Salgstræning stopper aldrig!

Hos Jan Nygaard AS tilbyder vi vores sælgere et specialiseret træningsforløb, hvor vi sikrer at de tilegner sig stærke kompetencer indenfor hele salgsprocessen. Samtidig modtager vores medarbejdere undervisning i forbindelse med lancering af nye produkter og services, så de altid er klædt på til at give vores kunder en positiv oplevelse ved at yde en service og kvalitet, der er anderledes, overraskende og bedre end forventet.

Motivationssamtaler.                                                                                                  

Motivationssamtalen er en dialog mellem leder og medarbejder med fokus på trivsel, arbejdsopgaver, motivation og personlig udvikling (fagligt og personligt). Her får du mulighed for at få feedback og indflydelse på eget arbejdsliv. Under samtalen vil fokus være på dig og vores kommende samarbejde og her bliver vores fornemmeste opgave, at støtte dig i din udvikling, som altid er i tråd med Jan Nygaard AS vision, strategi, kultur og værdier.

SOCIALE AKTIVITETER.

Skal altid være en fornøjelse.

Hos Jan Nygaard AS er sociale aktiviteter altid et aktivt valg og derfor en fornøjelse. Du vælger selv om du vil være sammen med dine kollegaer i din fritid eller om du hellere vil hjem til din egen familie.

Hos Jan Nygaard AS har vi mange forskellige typer af medarbejdere, herunder aldersgrupper og faggrupper, og behovene for sociale aktiviteter kan være større eller mindre, og der er en stor forskel på hvilken type af aktiviteter man finder interessante.

Som fast tradition afholder vi altid vores årlige julefrokost, herefter er det op til den enkelte, afdelingen, teamet at stable arrangementer på benene. Vi mener at det er en bedre løsning for alle og tilfredsstiller flest mulige behov. Har du/I lyst til at arrangere en firmaskovtur, fredagsbar, vinsmagning, diverse løb og cykelløb, en tur på Galopbanen så bidrager Jan Nygaard AS gerne med et beløb. Der eksisterer et stort udvalg af forskellige aktiviteter, og det handler bare om at tage initiativ og finde på noget dig og dine kollegaer vil synes om. Skaber det værdi for dig/jer, så skaber det også værdi for Jan Nygaard AS som virksomhed.

Sociale aktiviteter hos Jan Nygaard AS skal altid være drevet af lyst og bidrage positivt til vores kultur og værdier.

FIND JAN NYGAARD AS

Kgs. Lyngby
Firskovvej 33
2800 Kgs. Lyngby
Telefon:
4588 6600
Mail:
Skriv til os
København
Englandsvej 389
2770 Kastrup​
Telefon:
3259 4611
Mail:
Skriv til os
Ishøj
Baldersbækvej 13
2635 Ishøj​
Telefon:
4345 9933
Mail:
Skriv til os
Ejby
Erhvervsvej 1-7
2600 Glostrup
Telefon:
4588 6600
Mail:
Skriv til os